Jeg har været i gemmerne. Utallige mennesker har opfordret mig til at skrive om mine mange oplevelser i Afrika, men den seneste motivation var da en veninde sms'ede, at nu havde hun en artikel i Weekend Avisen. Jeg skyndte mig ind på biblioteket og læste den og tænkte: det er sku sejt!! Kognitiv kapitalisme handlede den om - så blev man så klog:-)
Jeg fandt derefter flere gamle artikler frem fra gemmerne og læste dem igen. 10 år er der gået. Jeg bankede mig selv lidt i knolden og tænkte, jeg sku jo være blevet journalist alligevel. Men det var også en lidt skræmmende konstatering, hvor lidt jeg har flyttet mig, når det kommer til tankerne om udvikling i mindre bemidlede lande. Jeg er stadig tynget af samvittighed over, hvorfor nogle er rige og andre fattige. Det er en tung burde at bære, når man oveni købet kræver af sig selv at skulle gøre noget ved sagen.
Det næste der sker er, at jeg skriver en artikel til Dagbladet Information. Jeg er tilbage. 'I write what I like and my pen is sharp', tænker jeg hovmodigt. Problemet er blot, at jeg efter 5 år på Uni med en engelsk eksamen har undertrykt det danske. Det flyder ligesom ikke længere - ikke som dengang i datiden, da jeg var ung og håbefuld. Nu har jeg erhvervet mig den akademiske og diplomatiske skrivestil: måske, eventuelt, til en hvis grad, vil nogen mene, på den ene og den anden side......
Dengang i mine skrivedage, da jeg ville være journalist og drev flere Sydafrikanske journalister til vanvid med mine evindelige spørgsmål og min konstante tilstedeværelse, der var stilen skarp og ligepå. Jeg vilde noget. Jeg ville påvirke med ord. Kan jeg finde det igen - et sted i gemmerne?
mandag den 18. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


0 kommentarer:
Send en kommentar